Jeg har nu været i Hanoi i tre uger og hver dag får jeg nye indtryk og oplevelser. Byen i sig selv er præget af fattighed.

Jeg er startet i praktik på National hospital of pediatrics som er et børnehospital. Jeg er på biokemisk afdeling som er en meget anderledes afdeling end den man træder ind på når man er i praktik i Danmark. Der er et par små rum hvor de har deres maskiner og antallet af maskiner er også begrænset. Det er ikke de nyeste maskiner de har, men det fungere. Antallet af blodprøver er heller ikke det samme som i Danmark. De modtager omkring 200 – 300 prøver i løbet af en dag. Deres indstillinger omkring reagenser og kvalitetssikring er at vi må bruge hvad vi har råd til. Pengene er meget begrænset her nede. Hver dag sover de til middag efter at de har spist. Det virker som en rigtig god afdeling, alle er fleksible og hjælper hinanden. Her er ingen stress og de tager tingene meget stille og roligt. Jeg har heller ikke oplevet at de har nogle haste prøver. Deres nummerering af prøver sker manualet med navn og et prøve nr. Analysesvarene bliver skrevet ind i en stor bog og derefter kan forældrene til børnene hente prøvesvarene.

Hygiejnen er ikke i høj kvalitet, det skal man lige vænne sig til og det skal man også passe på ikke at tage til sig. Men sprit er ikke noget man bruger så meget af..

Nu skal jeg i gang med mit projekt hvor jeg skal kører analysen for glucose-6-phospat manuelt, mine resultater skal jeg så sammenligne med dem de får på maskinen så det bliver sjovt at komme lidt i gang. Der skal nok komme en masse spændende udfordringer under vejs..