I denne uge er der ikke sket så meget, jeg har ligget syg.. Torsdag var jeg i praktik.
Jeg er blevet bedt om at lave en fremlæggelse for afdelingen, de kunne godt tænke sig at hører lidt om hvordan vores uddannelse er opbygget, hvad vi lære på skolen, hvordan undervisningen foregår og hvad vi kan arbejde med når vi er færdig uddannet. Derudover skal jeg også fortælle lidt om det danske sundhedssystem, det er nemlig meget anderledes end det de har i Vietnam.

Hvis de skal undersøges skal de selv betale for det eller få støtte fra en fond. De kan bare gå på aboteket og får medicin, det skal nogle gange lige ringe til deres læge for at fortælle om hvordan de har det, men ellers kan de bare gå ned og hente noget.. Priserne på medicinen er meget lav, men hvor dem er det sikkert mange penge.

Min vejleder på afdelingen er meget imponeret over vores sundhedssystem i Danmark og vores uddannelse. Hun syntes at det er helt fantastisk at vi kan læse og skrive engelsk, det giver os mange muligheder mener hun. De studerende i Vietnam kan ikke alle engelsk og derfor har de ikke mulighed for at læse artikler på engelsk og det begrænser dem til vietnamesiske artikler og dem mener min vejleder ikke er "gode nok" de er meget begrænset og derfor får de måske ikke den nyeste viden og de ved ikke hvad der sker i resten af verden. Hun håber derfor på at flere og flere kan lære engelsk så de kan få så meget viden som muligt og derved være med til at udvikle deres sundhedssystem..

Denne uge har været meget stille og rolig.. Jeg er blevet færdig med at kører analysen og har nu samlet nok data til at gå i gang med med min opgave.. Resten af tiden skal jeg være lidt forskellige steder på afdelingen, hvor jeg skal kigge på hvad de ellers laver..
Lidt forskelle fra dk..

Der bliver kun brugt tre forskellige glas på afdelingen. lilla, rødt og et sort. Her sættes glasene ikke direkte i maskinen, plasma/serum bliver afpipetteret til en lille kop og dette gøres ved alle analyser hvor plasma/serum skal bruges..

De bruger handsker hele tiden og de bruger de samme hele dagen, de har hver deres kasse med handsker. Pipette sidster, glas rør og plastik rør bliver vasket og genbrugt.

De sover efter frokost, det er godt for helbredet.. :)

Der er kun tre der kan snakker engelsk så det er lidt begrænset hvor meget man får snakket i løbet af en dag. En af tekniker vil meget gerne træne sit engelsk så ham får jeg snakket en del med, han vil rigtig gerne til Danmark og have et kursus i kvalitetssikring..



  

 Her er en kort gennemgang af den analyse jeg udfører

                                                               Pipetter

 Først vaskes erytrocytterne, der vaskes 2 gange.







                                                                                            Reagens 1 og 2 tilsættes

Prøverne inkubere ved 37 grader i 5 min

Der tilsættes reagens 3 og prøven afpipetteres til kuvetten

Der måles ved 340nm, ved start, efter 1,2 og 3min

Derefter bruges målingen til beregning som ender ud i et resultat.

Jeg har nu været i gang med mit projekt i 14 dage og det går stille og roligt fremad. Der er en del udfordringer som jeg er stødt på undervejs.. Deres spektofotometer kan ikke varme under målingen og det måler ikke konstant så hver gang der skal måles skal man trykke, det er sådan set okay.. De har ikke ret mange pipetter, så dem der er, må hele afdelingen deles om og pipette spidserne bliver genbrugt.. Det kuvettersom jeg bruger bliver også genbrugt hver gang, de behøves ikke at skylles imellem hver måling. 

Ellers kører jeg bare prøver hver dag og noter resultatet. Når jeg er nået op på nok antal prøver skal jeg i gang med at behandle dem. Det bliver spændende at se hvad det ender ud med. J

Jeg har nu været i Hanoi i tre uger og hver dag får jeg nye indtryk og oplevelser. Byen i sig selv er præget af fattighed.

Jeg er startet i praktik på National hospital of pediatrics som er et børnehospital. Jeg er på biokemisk afdeling som er en meget anderledes afdeling end den man træder ind på når man er i praktik i Danmark. Der er et par små rum hvor de har deres maskiner og antallet af maskiner er også begrænset. Det er ikke de nyeste maskiner de har, men det fungere. Antallet af blodprøver er heller ikke det samme som i Danmark. De modtager omkring 200 – 300 prøver i løbet af en dag. Deres indstillinger omkring reagenser og kvalitetssikring er at vi må bruge hvad vi har råd til. Pengene er meget begrænset her nede. Hver dag sover de til middag efter at de har spist. Det virker som en rigtig god afdeling, alle er fleksible og hjælper hinanden. Her er ingen stress og de tager tingene meget stille og roligt. Jeg har heller ikke oplevet at de har nogle haste prøver. Deres nummerering af prøver sker manualet med navn og et prøve nr. Analysesvarene bliver skrevet ind i en stor bog og derefter kan forældrene til børnene hente prøvesvarene.

Hygiejnen er ikke i høj kvalitet, det skal man lige vænne sig til og det skal man også passe på ikke at tage til sig. Men sprit er ikke noget man bruger så meget af..

Nu skal jeg i gang med mit projekt hvor jeg skal kører analysen for glucose-6-phospat manuelt, mine resultater skal jeg så sammenligne med dem de får på maskinen så det bliver sjovt at komme lidt i gang. Der skal nok komme en masse spændende udfordringer under vejs..